ARBEJDSFÆLLESSKAB


På Skrå har fællesskabet altid været kernen af vores visioner, rum og aktiviteter. Vi bestræber os evigt på at skabe de bedste, rareste og mest inspirerende rammer for både det professionelle og sociale fællesskab. Fra den gode, ergonomiske kontorstol, til fælles frokost i køkkenet, fra arbejdsro og netværksdage, til medlemsmiddage og kulturelle events i et hus fuld af liv. I den gamle fabrik er vores fornemmeste opgave at være værter, i et hus for kultur, vidensdeling og venskaber.







FAST PLADS


Med en fast plads på Skrå, får du eget bord, en god kontorstol og hylder til opbevaring. Du bliver en del af den daglige rytme i lyse lokaler og et kreativt sparringsfællesskab. Du har fri adgang til lokalerne 24/7 og kan benytte dig af vores to mødelokaler, gennem vores digitale bookingkalender.

Du kan leje en fast plads på Skrå for 2425 kr./mdr. eks. moms.


FLEX PLADS


Flex pladserne er til dig der finder inspiration ved at være en del af et fællesskab men ikke har brug for en fast plads. Du sidder komfortabelt ved et stort langbord midt i vores lyse rum og kan benytte lokalerne tre dage om ugen/12 dage i måneden.

Du kan leje en flex plads på Skrå for 1275 kr/mdr. eks. moms.


Begge medlemskaber inkluderer:

Kaffe og te / Mødelokaler / Eget adgangskort og adgang 24/7 / Professionelt netværk og kollegaer / Rabatter på events, workshops og leje af lokale / 1 månedlig fælles morgenmad / Et roligt og lyst arbejdsmiljø



INTERESSERET I EN KONTORPLADS PÅ SKRÅ?



Skønt! Vi ser frem til at møde dig.

Tøv ikke med at sende os en mail på info@skraacph.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvilken type medlemskab, du er interesseret i (fast eller flex), og hvornår du ønsker en plads.

Såfremt alle pladser er optaget, vil det være muligt at skrive sig på vores venteliste.

Det er naturligvis muligt at komme forbi efter aftale og se vores faciliteter og tage en snak. Vi har som regel fremvisninger to eftermiddage om ugen.

Vi ser frem til at høre fra dig.


︎   ︎   ︎